Gå til hovedindhold

Skiture

Vi laver skiture for Fk/Jk (4. - 6. klasse) i vinterferien og for Jk/Uk (7. - 10. klasse) i påskeferien.

Har du aldrig prøvet det - så er det NU! Vi lærer dig det hurtigt - og så er det SJOVT!
Kan du allerede stå på ski - så lover vi, at du bliver endnu bedre.

Billed med udsigt fra hotellet

Indhold

    Udsigt fra Hotel Sturpen mod Pitztaler Gletcher.

     

    Louis P Klubber har siden 1989 i påskeferierne arrangeret skiture for Ungdomsklubben i samarbejde med Ungdomsskolen. Siden 2004 har vi også i samarbejde med Klub Huset, taget unge i fritids- og juniorklubberne på skitur i vinterferien med stor success! 

    Vi tager denne sæson til Pitztal, Østrig.
    Prisen, der ligger på 4.300 - 4.600 kr. er incl. transport, ophold i 2 - 4 personers værelse, helpension, liftkort og skiskole. Har du ikke selv ski, støvler eller hjelm, kan du låne det af klubben. 

    Vi kører derned i klubbernes minibusser. Afgang fredag aften før vinter/påskeferien og hjemkomst næstkommende lørdag ca. kl. 13.

    Vi gør opmærksom på, at disse ture er SKI-ture, hvor vi vil lære dig at stå på ski, hvis du ikke har prøvet det før. Har du prøvet det tidligere, så bliver du bedre! Med på turen er to/tre medarbejdere fra hver klub, der vil vil køre holdundervisning med jer hver dag. 
    Vi står IKKE på snowboards, det må du gøre med dine forældre!

    Det er de voksne som du kender fra klubben, der er instruktører og giver jer undervisningen. Vi laver differentieret holdundervisning med jer hver dag.  Ingen kører uden voksne. 
    Sammensætningen af holdene justeres i løbet af ugen og vi mødes oftest med hinanden til frokost, hvor du så kan være sammen med dine venner....

    Vi bor på Hotel Sturpen, i 2-4 personers værelser, hvor vi får morgen og aftensmad serveret i restauranten. Vi smører vores frokost og tager med ud på bjerget. Vi medbringer spil og hygger os sammen i deres hyggestue om aftenen.

    Der er i alt plads til 24 medlemmer på hver tur (8-12 fra hver klub/ungdomsskolen), så du må hellere skynde dig med tilmeldingen og med at betale dit depositum på 1500 kr. Tilmelding er bindende, og man kan ikke få depositum tilbage hvis man ombestemmer sig!

    Tilmelding og betaling af depositum foregår via NemTilmeld og det er ‘først til mølle’ som sædvanlig..
    Restbeløbet betales via netbank til Nykredit: 5471 2427240
    (HUSK ’navn/klasse/skitur’ i beskedfeltet.

    Billed fra bjerget med 'Morfars Dumler' holdet

    Vi pulser i powder

    Med udsigt på gletcheren i Kejser Wetter

    Gruppebilled

    Øvrig information