De tre klubber
Louis P Klubber består af flere separat beliggende men sammenhængende afdelinger - og hvad betyder så det?
Overordnet betyder det dels, at personalet arbejder i flere afdelinger, for eksempel i fritidsklubben og i juniorklubben og/eller i ungdomsklubben.
Dels betyder det, at børnene er placeret i den afdeling, hvor de udviklingsmæssigt og kammeratskabsmæssigt hører til. Med denne struktur ønsker vi at tilgodese det enkelte barn i forhold til det individuelle udviklingsniveau.
I praksis betyder det, at alle nye børn begynder i Louis P Fritidsklub når de starter, tidligst 1. maj i 3. klasse.
Overgangen fra Fk til Jk vil ske gradvis ligesom den senere overgang til Uk. Fordelene ved disse bløde overgange er, at det hele vejen igennem er det samme personale, altså der er kendte voksne, når man skifter afdeling.
Louis P Fritidsklub holder til på Guldborgvej 22, og er for unge der går i 3/4. - 5. klasse.
Man kan tidligst starte 1. maj i 3. klasse.
Vi har plads til ca. 200 medlemmer
Louis P Juniorklub er beliggende på Nyelandsvej 51 og er for unge der går i 6. - 7. klasse.
Overflytning sker efter aftale med medlemmet og man skal ikke 'meldes ud'. Man må gerne stadigvæk blive/komme i fritidsklubben. Aktiviteterne i juniorklubben er målrettet de nye "teenagers". Her er derfor åbningstiden lidt anderledes og juniorklubben har også åbent om aften.
Vi har plads til ca. 100 medlemmer.
Overflytningen fra Juniorklubben til Louis P Ungdomsklub, som er for unge i 8. klasse og opefter, sker ligeledes efter aftale med det enkelte medlem.
Ungdomsklubben holder til på Guldborgvej 22 og er åben om aftenen.
Vi har plads til ca. 100 medlemmer.
I ungdomsklubben kan man gå til man bliver 18 år. Der bliver man automatisk udmeldt af klubben.