Gå til hovedindhold

Vejleding til forældre og børn vedr. mobiltelefoner

I Louis P fritidsklub er det tilladt at tage sin mobiltelefon med. Du skal derfor tale med dine forældre og være opmærksom på det som kommer nu:

Indhold

    •    Du skal altid have lov af dine forældre til at tage mobilen med.

    •    Du skal aftale med dine forældre, hvad du må bruge din mobil til i klubben.

    •    Ligger din mobil i skoletasken, så må du altid gerne låne klubbens telefon. Fortæl også dine forældre, at hvis de gerne vil kontakte dig, så er de velkommen til at ringe til klubbens telefon og voksne vil hjælpe med at finde dig.

    •    Du skal altid respektere, at du ikke må filme eller tage billeder af andre, uden at du har fået lov af dem.

    •    De voksne i klubben interesserer sig for hvad du ser på nettet og bruger din mobil til. Du kan derfor altid få hjælp at de voksne i klubben, til at tale om det du oplever, når du bruger din mobil.

    •    Vil du gerne spille eller andet på din mobil, så skal du være i mobilzonen, fordi her kan du være sammen med andre og få hjælp af de voksne.

    •    Du skal lægge din telefon væk, når vi spiser

    •    Får du en god ide til en leg, et spil eller andet, hvor mobilen kan bruges, vil de voksne gerne hjælpe dig med at gøre det i klubben sammen med andre.

    •    Du skal altid kontakte en voksen i klubben, hvis du pludselig oplever noget ubehageligt, når du ser på din mobil.

    •    Oplever de voksne i klubben, at du bruger mobiltelefonen så meget, at du glemmer, eller ikke får øje på, alle de gode ting man kan lave, når man går i klub, så vil vi bede dig om at lægge telefonen væk og hjælpe dig.

    •    Når du er i klubben, er du en del af et fællesskab. Derfor skal du være opmærksom på, at du ikke kun sidder med din mobil, fordi det så kan være svært for andre at komme i kontakt med dig.

    •    De voksne i klubben vil helst have, at børn laver noget andet end at sidde med mobilen. Så hvis du ikke kan komme til at lege med de andre børn, fordi de sidder med mobilen, så kom til en voksen, så vil vi gerne hjælpe dig med at få en leg eller aktivitet i gang.

    •    Vi anbefaler, at du og dine forældre taler om forældrestyring af din telefon og hvad det kan betyde for din brug af telefonen. Vi anbefaler, at I som forældre installerer og aktiverer forældrestyring.

    Forældrestyring og mobiltelefoner


    Med forældrestyring får man på både Android og iPhone et rigtig godt overblik over barnets forbrug. 

    Her kan man fx styre:
    •    Skærmtid: hvornår børnene må bruge telefonen og hvor længe.
    •    Blokering af upassende indhold: Undgå at de finder stødende indhold i søgninger.
    •    Apps og spil: Her kan man tidsbegrænse, bestemme hvornår apps må bruges, bestemme hvilke apps der må hentes, godkende køb og meget mere.
    •    Lokation/Placering: Her kan man altid se barnets (telefonens) placering.
    •    Hvem de må kommunikere med: Man kan styre hvem børnene må kunne kommunikere med via telefonen.
    •    Styre deling af billeder: Man kan bestemme om barnet må kunne dele billeder taget med telefonen.
    •    Afspille lyd hvis den bliver væk: Bliver barnets telefon væk, så man kan her finde frem til den igen. Både via GPS-placering og få den til at afspille en lyd.

    Læs mere her:
    Mobilsiden.dk 


    Guides til iPhones:
    Forældrekontrol 
    Forældrekontrol support

    Guide til Androids:
    Forældrekontrol