Gå til hovedindhold

Malerværkstedet i stuen på Guldborgvej

Tid til fordybelse – at være kreativ.

Medlems reklame for malerværkstedet

Indhold

    Medlems reklame for malerværkstedet.

     

    Med et arbejdsmarked der generelt forventer, at de unge har evner til at tænke ud af boksen og slippe hæmninger løs kræver det, at medarbejderne er initiativrige og innovativt tænkende og stimulerer de unges evner. Derfor har vi fokus på proces frem for produktet.

    Den pædagogiske metode lægger vægt på, at tage udgangspunkt i de unges ideer med pædagogen som sparringspartner. Gennem dialog med de unge finder vi ud af sammen, hvad der er muligt at lave af forskellige kreative projekter. Gennem de kreative udfoldelser, fremmes de unges evner til at tænke i anderledes løsningsmuligheder. Dette kan foregå både individuelt eller i samspil med andre. Her gives de unge en mulighed for, at fordybe sig i en ellers travl hverdag. Dette sker i et dynamisk samspil mellem den unge og andre unge, pædagogen og gennem den kreative proces.

    Alle slags kunstværker

    I værkstedet er der mulighed for f.eks. at male, skulptere, tegne, kreere sjove ting så som lamper, ure. Det er kun fantasien som sætter grænserne. Der er rig mulighed for at træne både fin- og grovmotorikken gennem billedkunst og tegning på lysbord, samt læring om farvesammensætning og æstetik.

    Værkstedet er ligeledes et sted hvor den unge kan hænge ud og snakke med andre unge, som de normalt ikke ville have relationer til. 

    Nye venskaber opstår i samarbejdet og man henter ny inspiration fra hinanden. 

    Miljøbevidsthed er også noget de unge får ind under huden i værkstedet, da vi gør meget i genbrug. Både inden for billedkunst og de små sjove/skæve projekter, bliver der brugt ting som andre har kasseret. 

    Der findes ingen rigtige eller forkerte løsningsmuligheder og vi bestræber os på at alle de unge på værkstedet opnår en succesoplevelse.

    Øvrig information